Vellønnede distancearbejdere
EU og IT-teknologien
undergraver den høje danske indkomstskat for vellønnede distancearbejdere
D. 15. september 2012 havde Politikken en artikel med overskriften ”Rekordmange danskere vælger at arbejde
hjemme”. Her kunne man læse, at mere end hver fjerde arbejder hjemme, men hjemme behøver ikke at være Danmark.
Den nye IT-teknologi med video-konference kombineret med billigere flybilletter og juridisk retskrav på fri bevægelighed indenfor EU, giver store muligheder for distancearbejde i lav-skattelande indenfor EU.
I Danmark er det ikke kun indkomstskatten, der er høj. Også priserne på bolig, fødevare og biler er ekstrem høje.
Kan man beholde sin indtægt fra Danmark, men få skatten og leveomkostningerne fra f.eks. Malta, kan man reelt 3 doble sit rådighedsbeløb – og måske endnu mere, hvis man tager høje for, at man kan lave en skattefri pensionsopsparing.
Dertil kommer fordelene med vejret og mulighederne for at få børnene i en international skole. Men hvor reel skal flytningen være før det accepteres af SKAT?
Flytning til Malta:
Hvis man bliver såkaldt High Net Worth individuel, så skal man kun betale 15 % i SKAT dog minimum 20.000 EURO (ca. 149.000 kr.). Der er nogle særlige krav, der skal opfyldes, men det vigtige er, at man erhverver en bolig til minimum 400.000 EURO eller lejer en bolig til minimum 12.420 kr./måned. Derudover skal man være minimum 90 dage i Malta/år og ikke være i et andet land mere end 183 dage.
Med det bliver bedre endnu. Penge, der tjenes mens man er udenfor Malta, men ikke fysisk hjemtages til Malta, er skattefrie.
Lad os antage, at vi har en IT-medarbejder, der arbejder for TDC-Danmark, men ikke opholder sig i Danmark, bortset fra enkelte mødedage, hvor han bor på hotel. Derudover opholder han sig
4 måneder på Malta hvert år. Han vil nu typisk kunne opholde sig 3 måneder i England, 3 måneder i Spanien og 2 måneder i Thailand – og stadigvæk kun skulle betale 15 pct. i SKAT på Malta – der hvor han opholder sig mest.
Nul skatteydere:
Mulighederne kan blive endnu bedre, hvis flere distancearbejdere vil gå sammen i et fælles selskab. Herefter kan lønindkomsten med lidt snilde konverteres til aktiegevinster, der er skattefri. Har man tillige en ægtefælle, der ikke sætter sine ben i Danmark, kan endnu gunstigere konstruktioner gennemføres, hvor man helt lovlig bliver en nul-skatteyder – uanset al indkomst kommer fra Danmark, og uanset man opholder sig temmelig meget i Danmark – f.eks. 150 dage.
Lovgiver bør overveje at droppe indkomstskatten og indføre nogle andre typer skatter, der følger kildelandet. F.eks. skat på erhvervsejendomme og arbejdsgiverafgifter.